Tilslutning af din bordopvaskemaskine

Når du har købt din nye bordopvaskemaskine, står du overfor et problem: Vandtilslutning til bordopvaskemaskinen. Der er ingen tvivl om, at den nemmeste løsning er at hyre en VVS-mand til at klare installationen, men dette er også bekosteligt. Derfor har jeg forsøgt at dække de forskellige tilslutninger af bordopvaskere her i artiklen. På den måde kan du selv klare tilslutningen. OBS: Ifølge loven skal tilføjelse af t-stykke og lignende ske af autoriseret VVS-mand.

Det er dog vigtigt at nævne, at du i første omgang skal du forsøge at følge den medfølgende brugsanvisning til maskinen. Denne vil altid indeholde en installationsguide.

Bordopvaskere vil have 3 forskellige rør/kabler:

  • Vandtilslutning
  • Vandafløb
  • Strøm

Typer af tilslutninger

Bordopvaskemaskiner kan enten kobles direkte til vandhanen eller på selve vandsystemet i dit hus/lejlighed ved hjælp af eksempelvis et t-stykke. Vær opmærksom på at lukke for vandet inden tilslutning til vandsystemet! Under vandhanen sættes et t-stykke enten ved den varme eller kolde (specificeret i manual til din bordopvaskemaskine) forbindelse, hvorefter vandtilslutningen til bordopvaskemaskinen sættes på dette t-stykke. Vandafløbet tilkobles vandafløbet fra din vandhane (typisk et tykkere hvidt rør), hvor der sandsynligvis findes en ekstra tilkoblingsmulighed.

Nedenfor ses et billede af et typisk afløb/tilslutning af vandhane i fx en lejlighed. Afløbet fra bordopvaskemaskinen kobles på den grå hane (blå cirkel) som vist, mens tilkobling til bordopvaskemaskinen kobles på t-stykket (rød cirkel). I forbindelse med egen kobling af t-stykke kan det være nødvendigt med en afkortning af rørene fra vandhanen, hvilket kan ske med en almindelig nedstryger.

guide til tilslutning af bordopvasker

Strømstikket giver sig selv, og det er blot om at være kreativ for at skjule strømstikket til din bordopvasker. De omtalte t-stykker kan købes ved fx 10-4.dk, der også har andet tilbehør, der kan hjælpe dig i forbindelse med vvs installationer, vandtilslutning og lignende. Det er vigtigt at købe et t-stykke, der passer til din bordopvaskemaskine, så forhør dig evt. ved butikken.

Har du problemer med tilslutning af din bordopvaskemaskine? Skriv et svar til artiklen nedenfor, og vi vil forsøge at hjælpe dig.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 2.8/5 (30 votes cast)
Tilslutning af din bordopvaskemaskine, 2.8 out of 5 based on 30 ratings
Udgivet i Hjælp til bordopvaskemaskine

24 comments on “Tilslutning af din bordopvaskemaskine

  1. Pingback: Vedligeholdelse af bordopvaskemaskine • Bordopvaskemaskinen.dk

  2. Julie Roug on said:

    Hej.
    Jeg nar netop købt en bordopvaskemaskine. Den står på køkkenbordet ved siden af vasken. Jeg vil gerne have den tilsluttet til vandhanen, men hvad skal der bruges for at dette kan lade sig gøre, og hvad med udløbet? Jeg kender en som har udløbet tilsluttet til samme aggregat som sidder på vandhanen. Jeg vil gerne undgå at bore hul i bordpladen for at slutte udløbet direkte til da jeg bor til leje.

    MVH
    Julie Roug

    • JKN on said:

      Hej Julie.

      Omkring tilslutning til vandhanen, er der tit medfølgende stik/slanger til netop at gøre dette. Ellers bedes du forhøre dig i butikken om passende tilbehør hertil.

      Udløbet vil jeg anbefale dig blot at lægge i vasken, da det giver det samme som at koble det til udløbet under pladen. Den eneste forskel er et par rengøringer af vasken :-)

  3. Super dejlig guide! Men dette medat slukke for vandet er lige en sag for sig selv:(

  4. Massoud on said:

    Hej
    Jeg her netop købt bordopvaskemaskine og har tilsluttet som vist på billedet dog ikke 100% det samme.
    Jeg har problem med afløberen, da maskinen ikke kan tomme for vandet.

    ” kan tommer for vandet kun når den stilles ved håndvasken”

    Jeg har placeret den i skabet ligesom du ha’.

    Kan du hjælpe mig med det .?

  5. jeg har fået en ny BOSCH bordopvasker foræret. Hvad følger der med maskinen til at tilslutte den med vand og vandafledning.

    Det er en overraskelse fra mine børn og jeg vil gerne kunne tilslutte den med det samme, kendr ikke produktion mærket type
    vh Rie

    • Hej Rie.

      Tak for din kommentar!

      Der følger som udgangspunkt slanger med til bordopvaskemaskinerne, dvs. til afløb og til vandindtag. Derfra er det op til en selv at få det koblet på. Uddyb gerne dit spørgsmål, hvis jeg har misforstået.

      Venlig Hilsen
      Jeppe

  6. Cathrine on said:

    Følger der “dims” med til at sætte på vandhanen, når man køber?
    Mit indtryk var jeg skulle købe en ved siden af..
    Har også set de anbefaler et bestemt strøm stik man køber ved siden af, er det bedst??

  7. Line M on said:

    Hej;

    Har du erfaring med at tilslutte maskinen til en alm stikkontakt uden jord?

    • Ja, vores bordopvaskemaskine er sat til almindelig stikkontakt, og jeg er af den opfattelse, at langt de fleste bordopvaskere er dette.

  8. karen b on said:

    Skal der åbnes helt op for vandhanen efter tilslutning?

  9. Johan on said:

    Hej, jeg sidder og kigger på bordopvaskemaskiner til min lejlighed. Jeg har allerede en vaskemaskine koblet til vandhanen, i mit køkken, så jeg vil høre om det er muligt også at tilslutte en bordopvaskemaskine samtidig med?

    • Hej Johan.

      Jeg har undersøgt det for dig, og det skulle ikke være noget problem med både bordopvaskemaskine og vaskemaskine på samme afløb og med samme tilslutning. Kig evt. selv lidt google søgninger igennem, fx følgende forum tråd: http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/95514

  10. Maja on said:

    Hej :)
    Jeg har kigget på en bordopvaskermaskine af modellen scandomestic SFO 2200 – Er bare ude efter en billig opvaskermaskine til én person og den lader til at være ganske fin.

    Den kan vist kun købes over nettet, så jeg vil høre om der altid er mulighed for at tilslutte den til vandhanen? (uanset model) det står der intet om nemlig.

    Mvh. Maja

  11. Jens on said:

    Tak for din guide. Jeg har dog et spørgsmål, som drejer sig om afløbsslanger. Jeg har nemlig en bordopvaskemaskine, men skal have skiftet afløbsslangen ud. Jeg er dog i tvivl om, hvilken model jeg skal vælge. Efter at have talt med vores vicevært, anbefalede han mig en forhandler af reservedele, som de selv benytter sig af i boligforeningen. Så jeg har fundet disse slanger, men jeg er i tvivl om, hvilken model jeg skal vælge. Er det sådan nogle universelle modeller eller ved du hvordan de fungerer? Det er den her hjemmeside, jeg har fundet:
    http://www.repart.dk/afloebsslange.aspx

    • Hej Jens.

      Det er et godt spørgsmål, men jeg er meget sikker på, at afløbsslanger er universelle, som du nævner – altså at alle modellerne burde passe :-)

      Venlig Hilsen
      Jeppe

  12. Camilla on said:

    Hej

    Jeg har købt en Matsui bordopvasker i denne uge. Idag har jeg sat den op, og den tager godt nok vand ind – Men den brokker sig over at vandtrykket er for lavt og derved stopper den det igangværende program uden at gøre noget. Jeg vil høre om dette er noget jeg kan løse selv – Slangen er ikke forhindret men den går godt nok i en cirkel fordi at den var rullet sådan op fra fabrikkens side. Kan det have nogen betydning?
    Jeg har en rigtig umedgørelig udlejer, så jeg tror ikke jeg kan få den tilsluttet under vasken (Jeg klagede i 3 år omkring en konfurknap.. Som jeg så selv måtte købe fordi jeg blev træt af at klage, han kan bestemt ikke lide at kommunikere). Jeg har købt maskinen i Elgiganten. Hvis nu det væreste sker og jeg ikke kan bruge den pga for lavt vandttryk, tror du så elgiganten vil tage maskinen tilbage, eller er det bare æv-bæv spild af penge?

    Kh Camilla

    • Thomas on said:

      Hej
      Jeg har også lige købt og installeret en Matsui opvaskemaskine, som er købt i Elgiganten. Jeg har samme problem som du havde tilbage i 2015 :)
      Derved ville jeg høre om du har fundet en løsning?

      Pft

      Mvh Thomas

  13. Stine on said:

    Hej

    Jeg har fået foræret en bordopvaskemaskine fra Electrolux esf 2440..
    Jeg tilsluttet den på et t-stykke under vasken og lukket op for vandet… når jeg tænder for maskinen er det ligesom om den ikke kan trække vand ind, ligesom om der er en prop et eller andet sted… Der er hul igennem indløbsslangen…
    Jeg har prøvet at rense filteret ved indløbsslangen…
    har du ellers nogen forslagforslag til hvorfor den ikke kan lukke vand ind..??

    Mvh
    Stine

  14. Max on said:

    Jeg har et vandrør der går fra gulvet og op til vandhanen. der sidder en lukkeventil og efterfølgende en fleks-slange der går op til vandhanen. der er ikke monteret et T-stykke som der er vist ved den røde cirkel. må jeg selv tilslutte T-stykket så der kan komme vand til opvaskemaskinen, eller skal jeg have en VVS-montør ud for at gøre dette?

    Mvh Max

  15. Max on said:

    Jeg har std. Varm og koldt vand der løber fra gulvet og op til en ballofix, som løber videre til et flexrør der fører op til vandhanen. Må jeg selv tilslutte et t-stykke mellem ballofixen og flexrøret? Og skal jeg evt. Yderligere tilslutte en kontraventil?

    Mvh Max

  16. Jeg har en bordopvaskemaskine der er tilsluttet vandhanen i køkkenvasken og det fungere fint.
    Men nu har jeg fået at vide at denne tilslutning er ulovlig, og at der kun må være tilslutning som permanent til rørerne under køkkenvasken.
    Er der sket ændringer til dette lovkrav?
    MVH
    Lene

    • Bolle on said:

      Nej. Fra blandingsbatteriet (hanerne) og ud er vandhanen er ikke designet til vandværkstrykket, da det er meningen at vandet har frit udløb, og normalt ikke står med tryk på i denne del. Det vil ændres hvis du tilslutter en vaskemaskine. Sprænger vandhanen og du får en vandskade så betaler forsikringen ikke, da det er en fejlmontering. Derfor skal der tilsluttes på den installation der er godkendt til at stå under tryk. Alternativt skal du lukke for vandhanen så ofte det er muligt, hvis du tager chancen men vil reducerer risikoen.

  17. Hej,

    Betyder det, at opvaskemaskinen skal være placeret tæt på/i direkte forbindelse med vandhanen?

  18. Camilla on said:

    Jeg skal have monteret en bord opvaskemaskine men hvor og hvis de to der skal sættes til noget hænger sammen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

HTML tags are not allowed.