Hvilke overvejelser skal man gøre sig før køb af bordopvaskemaskine?

Hvis du står og skal til at købe en bordopvaskemaskine (mindre udgave af almindelige opvaskemaskiner), er der mange ting, som er vigtige at overveje inden valget af model. Markedet for bordopvaskemaskiner er stort, og der findes et utal af modeller fra eksempelvis Melissa, Electrolux, Siemens, Knau, Bosch eller Candy til forskellige priser.

Med dyrere modeller får man måske flere programmer og tilpasningsmuligheder end ved en billig løsning. I mange tilfælde vil en af de billigere bordopvaskemaskiner dog være tilstrækkelige. Hvilke behov har du til din nye bordopvasker?

Mindre opvaskemaskinemin egen bordopvaskemaskine, som er indbygget i et skab.

Med en bordopvaskemaskine får man naturligvis en meget lille opvaskemaskine, som kan placeres direkte på køkkenbordet eller indbygges i et mindre skab. Sidstnævnte har jeg selv rigtig gode erfaringer med (se evt. billede), men det kræver naturligvis at man sikrer sig, at målene på sin nye bordopvaskemaskine passer til skabsmålene. Bordopvaskerne er som regel 40 cm, 45 cm eller 50 cm høje / brede.

En bordopvaskemaskine vil i de fleste tilfælde kunne vaske 4-6 kuverter ad gangen, hvilket gør den perfekt til en lille husstand på fx 2 personer i en lejlighed eller som supplement til husets almindelige opvaskemaskine. Indretningen i hver bordopvaskemaskine har dog også noget at sige – nogle er mere fleksible end andre.

Dit behov

En vigtig overvejelse er dit behov for forskellige vaskeprogrammer og hvor god en opvaskemaskine, du har brug for. Har du eksempelvis et klart behov for et spare program, der kun bruger halvt så meget vand men til gengæld tager dobbelt så lang tid som almindelige programmer?

En anden faktor man skal overveje før køb er støjniveauet. Maskinerne varierer en del i støjniveau, og i en lejlighed kan selv en lille maskine som en bordopvasker overdøve meget. Det er også interessant at kigge på bordopvaskemaskinens energimærkning (energiforbrug og vandforbrug). Her kan der faktisk være rigtig mange penge at spare i det lange løb ved at vælge en energirigtig model.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.8/5 (11 votes cast)
Hvilke overvejelser skal man gøre sig før køb af bordopvaskemaskine?, 3.8 out of 5 based on 11 ratings
Udgivet i Guide til køb af bordopvaskemaskine

10 comments on “Hvilke overvejelser skal man gøre sig før køb af bordopvaskemaskine?

  1. Pingback: Plads nok i en bordopvaskemaskine • Pak den rigtigt.

  2. Jesper on said:

    Vil lige høre om det er vigtigt der er frirum over maskinen. Har nemlig en plads på mit køkkenbord under et skab. Det betyder der maksimalt vil være et frirum på 1 cm. Hvor stor betydning har det?

    • Hej Jesper. Tak for din kommentar på siden.

      I de forskellige manualer hedder det sig jo, at de fx minimum skal have 5-10 cm. I vores manual står der “Der skal være et frirum på mindst 10 cm fra apparatets bagside, 5 cm fra siderne og mindst 48 cm fra underlaget til eventuelle hylder eller overskabe for at sikre tilstrækkelig ventilation.”

      Det er selvfølgelig altid et godt spørgsmål, hvor vigtigt dette så er. Personligt har jeg bygget vores ind i et skab, hvilket jo strider lidt mod ovennævnte regler. Dog er der ikke problemer udover en ret varm hylde over den ved brug :-) Umiddelbart tror jeg altså sagtens, at det kan lade sig gøre. Hvis muligt vil jeg dog anbefale at høre en fagmand ad i en butik, der forhandler bordopvaskere.

  3. Laura on said:

    Hej.
    Jeg ved ikke om det er et dumt spørgsmål, men kan man sætte den væk mellem brug. Da jeg har meget meget lidt plads i mit køkken kan den ikke stå der fast?

    Hilsen Laura

    • Hej Laura!

      Tak for din kommentar.

      Det kan sagtens lade sig gøre at stille den væk mellem brug. Naturligvis med løsningen hvor den blot står på bordet og kobles direkte på vandhanen. Det skulle ikke være noget problem, og det eneste, som du umiddelbart skal være opmærksom på, er det “restvand” der er tilbage i slangerne, når den flyttes.

      Håber du kan bruge mit svar, ellers må du skrive igen.

      Venlig Hilsen
      Jeppe

  4. helle thomsen on said:

    kan/må en opvaskemaskine installeres i badeværelset ????

    • JKN on said:

      Hej Helle.

      Det er en ganske fin løsning at have sin (bord)opvaskemaskine i badeværelset, og det kan/må du gerne.

  5. Jasmin on said:

    Jeg har længe kigget efter en opvaskemaskine, grundet jeg bor i lejlighed er mit køkken ikke særlig stort. Jeg er på udkig efter en maskine til et hul fra et 40′er skab, men dette er umuligt at finde. Kan det virkelig passe man ikke kan få en maskine efter de mål?

    • Hej Jasmin.

      Jeg har også gennemsøgt markedet, og det ser ikke ud til, at de findes mindre end de her 50 cm. Jeg beklager.

  6. Anna on said:

    Hej – ved du hvor lang slange de normalt har? Har prøvet at ringe rundt men ingen ved. Vil gerne have en til at stå på køkkenbordet, da pladsen ved siden af vasken er 48 cm og det kan åbenbart ikke få maskiner til…

  7. Er det muligt at stille den på gulvet?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

HTML tags are not allowed.